Siden 2020 har Silkeborg Kommune været en af fem pilotkommuner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden.
Projektet fokuserer på at skabe rammer for et godt ungeliv uden rusmidler. Gennem dette initiativ har kommunen arbejdet målrettet på at skabe en sundere og mere støttende kultur for de unge.
Silkeborg Kommune har i projektet skabt et solidt fundament for videre arbejde med alkohol- og rusmiddelkultur blandt unge. Det er dog vigtigt at understrege, at kulturændringer generelt tager tid, og derfor er projektets langsigtede mål afgørende for bæredygtige resultater.
Fokusområderne for projektet har blandt andet været beskyttende faktorer, data og lokal involvering. Dette har inkluderet en aktiv involvering af voksne omkring de unge for at sikre en sammenhængende indsats.
Dataarbejdet spiller en central rolle, hvor data om lokale unge bruges både som mobiliserende element og som pejlemærke for indsatsen. Data skaber en fælles platform og forståelse i lokalsamfundet, hvilket bidrager til en mere målrettet indsats.
Forældreinvolvering er en vigtig del af projektet. Ved at inddrage forældre uden løftede pegefingre skabes der en større lydhørhed og opbakning. Et konkret redskab hertil er "10 holdninger og handlinger," som hjælper med at konkretisere forældres rolle som beskyttende faktorer for de unge.
Den islandske model har været en inspirationskilde, men der har været fokus på at udvikle et dansk koncept tilpasset de lokale forhold i Silkeborg Kommune. Dette har resulteret i konkrete redskaber, der kan inspirere andre kommuner, herunder de ti nye programkommuner.
Silkeborg Kommunes arbejde som pilotkommune har også en mentorkomponent, hvor de fungerer som mentorkommune for Varde og Esbjerg kommuner. På denne måde bidrager Silkeborg Kommune til at udbrede de positive erfaringer og skabe en bredere kulturforandring i Danmark.
