Frem til 15. august kan du indstille din kandidat til årets Frivilligpris 2024 og de 5.000. kr., der følger med prisen.
Prisen anerkender frivillige ildsjæle og initiativer med hjerte og handlekraft, der har gjort en særlig indsats for andre i Silkeborg Kommune det seneste år.
Frivilligprisen hædrer frivillige, sociale initiativer, og Socialudvalget overrækker prisen i forbindelse med ”Frivillig Fredag”, som foregår på Silkeborg Højskole, fredag 27. september 2024 kl. 14-16.
Frivilligprisen og de 5.000 kr. går til en - eller deles mellem flere - person, organisation eller et netværk, som gennem det seneste år har:
- bidraget særligt gennem frivilligt engagement til udvikling og fornyelse, der styrker aktivt medborgerskab i Silkeborg Kommune
- været særligt medvirkende til at forbedre effektivitet, samarbejde eller arbejdsmiljø på en uddannelsesinstitution, arbejdsplads, frivillig forening eller i andre sammenhænge
- ydet et ekstraordinært frivilligt bidrag på anden måde
Sådan indstiller du en kandidat til Frivilligprisen 2024
Kender du en, der har ydet en særlig frivillig indsats?
Send en mail til os og fortæl, hvorfor du synes personen, organisationen eller netværket fortjener Frivilligprisen 2024.
Send mailen til Frivilligmidler@silkeborg.dk. Husk at skrive "Frivilligprisen" i emnefeltet.
Tidligere vindere
2022: Birthe, Maria, Linea, Margrethe og Irene fra handicapafdelingen i Silkeborg Roklub
2023: HUSRUM Silkeborg, der hjælper ensomme unge
2024: Hvem, synes DU, fortjener prisen i år?
Send dit forslag til frivilligmidler@silkeborg.dk