Skoleleder til Bryrup Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bryrup skole mangler en ny skoleleder – Måske er det dig, eller én du kender?

Du skal brænde for folkeskolen og have øje for, at vi i løbet af hele dagen, fra kl. 07.00-17.00, skal være det bedste pædagogiske tilbud for alle distriktets børn - dit vigtigste fokus skal være børnene - det er dem, vi arbejder for.

Bryrup Skole søger en skoleleder, som vil fortsætte den positive og anerkendende tilgang, der er på Bryrup skole. En leder, som er synlig blandt børn og personale, og som gerne vil gå forrest for den gode stemning og sikre, at skolen fortsat er en skole med ”ro” på, med glade børn og et godt arbejdsmiljø for de voksne. En leder, som er nysgerrig på at videreføre alt det gode. Men også en leder, der med nye øjne brænder for at skabe udvikling og forandring og træde de næste skridt på den vej, som skolen allerede går på. 

Du skal være en leder, som tror på et stærkt vi.  Som tror på, at forandring, der skaber mening, er forandring, der forbedrer børnenes hverdag, trivsel og læring, og som skabes gennem åben dialog på tværs af organisationen. 

Du skal have fokus på at videreudvikle skolens tiltag i forhold til deltagelsesmuligheder, trivsel og læring for alle børn, herunder udvikling af skolens mellemformer, en endnu større inddragelse af naturen som læringsrum og en styrkelse af relationer på tværs af årgange. 

Du skal være en leder, der er nysgerrig på verden omkring skolen, både lokalt og globalt, og kan favne den mangfoldighed, som skolen er en del af. En mangfoldighed, som kræver evnen til  at kunne gribe både den akademiske tilgang, men også den praksisfaglige, musiske, legende og erhvervsrettede tilgang for dermed at styrke samarbejdet med lokalsamfundet, motivation blandt eleverne og deltagelsesmuligheder for alle børn. 

Om Bryrup skole

Bryrup Skole er en velfungerende skole med omkring 275 børn og knap 30 medarbejdere fordelt på 0. – 9. klasse og samhørende fritidsafdeling. Skolens grundlæggende værdier er engagement, faglighed, fællesskab og engagement. Værdierne er vores drivkraft, og vi udvikler os ved at prøve nye veje. 

Skolen ligger midt i Danmarks smukkeste natur med masser af muligheder for udfoldelse i bakker, skov og sø. Skolen har samlet set gode fysiske rammer, såvel inde som ude. 

Skolens medarbejdere skaber med stor professionalitet, et højt engagement og i samarbejde med forældre en hverdag, hvor alle børn indgår i anerkendende og forpligtende fællesskaber.

Der er i dag et godt og konstruktivt samarbejde imellem ledelse, MED, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og en meget engageret skolebestyrelse.

Udover skolelederen består ledelsen af to pædagogiske ledere.

Forventninger til dig

  • Du har hele tiden øje for at skabe de bedst mulige rammer og den bedste skoledag for alle børn i distriktet
  • Bestyrelse og medarbejdere har et særligt fokus på, at en ny leder skal have ideer til og et fokus på hvordan især udskolingen kan udvikles, så den i endnu højere grad end nu appellerer til og motiverer alle børn og unge
  • Du har en solid ledererfaring fra folkeskoleområdet og kan dokumentere, at du løbende har dygtiggjort dig inden for feltet
  • Du skal turde at udvikle og skabe forandring med respekt for alt det gode, skolen allerede gør og står på
  • Du skal sammen med de pædagogiske ledere udøve ledelse tæt på medarbejderne, og samtidig magte den særlige kunst det er at delegere ansvar og opgaver og understøtte dem, du delegerer det til
  • Du skal være rammeskabende for en skole med et stærkt vi båret af tillid, hvor samarbejde med og inddragelse af medarbejdere, elever og forældre er vigtige værdier
  • Du skal med respekt for de politisk og administrativt fastlagte mål for Silkeborg Kommunale skolevæsen kunne sætte det i en lokal kontekst og tegne en klar vision og opstille konkrete mål for Bryrup Skole
  • Du skal sikre rammerne for, at den enkelte medarbejder, individuelt og i teams, kan etablere de bedst mulige læringsmiljøer for alle distriktets børn
  • Du skal se kvaliteten i et engageret lokalsamfund og en engageret skolebestyrelse

Silkeborg Kommune kan tilbyde et skolevæsen, hvor:

  • Vi tror på styrken ved at have et fælles skolevæsen med plads til lokale forskelligheder
  • Det fælles fundament for udviklingen af skolerne er lagt med Silkeborg Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik, som beskriver de værdier og holdninger, der skal tænkes i arbejdet med alle børn og unge
  • Du får et tæt samarbejde med din nærmeste leder – bl.a. gennem løbende sparrings- og opfølgningssamtaler
  • Du indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med dygtige skolelederkollegaer, bl.a. igennem deltagelse i læringsnetværk
  • Du tilbydes dygtig og fleksibel understøttelse fra skoleafdelingens supportfunktioner

Løn og ansættelse

Du kan læse mere om det at være leder i Silkeborg Kommune, herunder vores ledelsesgrundlag samt job- og personprofil for en skoleleder på ”Blive leder hos os”

Lønnen fastsættes efter forhåndsaftale med den aftaleberettigede organisation. Stillingen er en tjenestemandsstilling.

Vi forventer, at du besøger skolen forud for at du søger stillingen. Der kan aftales rundvisning på skolen frem til jul. Kontakt en af de pædagogiske ledere for nærmere aftale. (Susie: 26342012, Janne: 28736726

Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder for grundskoleområdet Charlotte Ørbæk Langballe på tlf. 2143 4241 og skolebestyrelsesformand Mona Britt Nykjær Hansen på tlf. 2032 3901. 

Send en sms med det nr. du gerne vil kontaktes på, så vender vi tilbage.
 
Ansøgningsfrist tirsdag 2. januar 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag 9. januar 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde tirsdag 23. januar 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse forventes 1. marts 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Skolevej 14, 8654 Bryrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951801

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet