BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores medarbejdere har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, søger Bryrup Skole pr. 1. november 2023 en lærer, der har lyst til at være en del af en velfungerende skole, som ligger herligt placeret i Danmarks smukkeste natur med masser af muligheder for udfoldelse i bakker, skov og sø.
Skolen er delt i tre afdelinger: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Opdelingen er dog ikke mere stram, end at man som underviser kan have sin daglige gang i flere af afdelingerne.
Aktuelt mangler vi en lærer til vores indskoling, der kan undervise i matematik og/eller dansk. Har du interesse for natur/teknologi eller et af de praktisk/musiske fag vil det også være noget vi sætter pris på.
Bryrup Skole er en lokalt forankret folkeskole med ca. 270 elever og knap 30 medarbejdere fordelt på 0. – 9. klasse og samhørende fritidsafdeling. Skolens grundlæggende værdier, engagement, faglighed og fællesskab er vores drivkraft, og vi udvikler os ved at prøve nye veje.
Samarbejde er rygraden i vores pædagogiske praksis og vores pædagogiske læringsfællesskaber skaber både rum og mulighed for sparring og refleksion.
Skolen er, når vi selv skal sige det, en dejlig arbejdsplads med mulighed for at præge den hverdag, man selv er en del af. Her er glade og lærevillige børn, engagerede og interesserede forældre og et selvstændigt og dygtigt personale.
Vi har på skolen en åben og uformel omgangstone, sammenholdet er stærkt og man møder venlighed og hjælpsomhed uanset om man kommer på skolen som elev, forælder eller medarbejder.
Stillingen er som udgangspunkt en 30-timers stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Bo Buhl Andersen på tlf. 2498 6979 eller pædagogisk leder Susie Hjort Berg på tlf. 2634 2012.
Ansøgningsfrist mandag 18. september 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 21. september 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Skolevej 14, 8654 Bryrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/laerer-til-bryrup-skole/347c86/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899616