Pædagogmedhjælper til Bryrup Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogmedhjælper på 37 timer til kombi stilling i børnehave og vuggestue søges til Bryrup Børnehus pr. 1. marts 2024.

Kan du se det sjove og udfordrende i arbejdet med børn fra 0-6 år, og har du mod på at påvirke de lærings- og trivselsprocesser, der allerede er i gang, så er det lige dig, vi står og mangler.

I Bryrup Børnehus udvider vi vuggestuen i løbet af foråret 2024 og samtidig mangler vi timer i børnehaven til at dække ind for vores meritstuderende. Stillingen indebærer derfor p.t. timer i både børnehave og vuggestuen. Men det kan ændre sig med tiden – derfor er det vigtigt, at du har interesse i og flair for arbejdet med alle vores kære små, mellem og store børn.

Vi er et integreret børnehus med ca. 100 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Da vi arbejder i små grupper, forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt. Vi forventer desuden, at du er aktiv deltagende med børnene i alle dagens aktiviteter og rutiner. Erfaring med pædagogisk arbejde i daginstitution er et plus men ikke nødvendigvis et krav.

I Bryrup Børnehus arbejder vi meget i og med naturen, og vi bruger så vidt muligt naturen som grundlag for vores arbejde med alle læreplanstemaerne. Vi har i de sidste 9 år modtaget Friluftsrådets Grønne Flag for vores naturarbejde. Vi forventer derfor, at du er vild med at være ude i ALT slags vejr HVER dag. 

Arbejdstiderne er skiftende og ligger i tidsrummet kl. 6.15-16.45. Vi forventer derfor, at du er i stand til at dække både åbne og lukkevagter – det betyder, at du skal have egen bil og kørekort, da bustider til og fra Bryrup ikke stemmer overens med mødetider. 

Vi er del af Daginstitutionen Naturstien som består af 4 børnehuse – Askehuset, Bøgehuset og Poppelhuset i Them samt Bryrup Børnehus - med en institutionsleder og 3 daglige ledere. 

Vi søger en medhjælper, der:

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er legende og iderig
  • Evner at sætte grænser
  • Har empati
  • Besidder fysisk og psykisk robusthed/overskud
  • Er åben og imødekommende overfor alle store som små
  • Kan og vil tage et ansvar
  • Kan have mange bolde i luften i en travl og uforudsigelig hverdag
  • Kan samarbejde med vores forældregruppe
  • Er deltagende i debatter og kommer med input på fx personalemøderne
  • Kan indgå i et kollegaskab og kan og tør undre sig over vores praksis
  • Har en positiv tilgang til livet og til arbejdet med børn, forældre og kolleger
  • Er reflekterende over/handler på de ting, der sker i hverdagen
  • Fleksibel

Vi tilbyder:

  • En personalegruppe masser af erfaring
  • Godt arbejdsmiljø med humor
  • Medinddragelse og medindflydelse
  • Ansvar
  • Travle arbejdsdage
  • Engageret og aktiv personalegruppe
  • Gode fysiske rammer
  • Dejlig legeplads
  • Et børnehus uden madordning – så du bestemmer selv, hvad madpakken indeholder
  • Hytte i nærliggende skov

Da vi allerede nu mangler en kvalificeret medarbejder, så foregår samtalerne løbende.

Så send din ansøgning allerede i dag.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Tue Chr. Sørensen på tlf. 2013 6420.
 
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Østervang 41, 8654 Bryrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997992

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet