Pædagog til Poppelhuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog til Poppelhuset pr. 1. august 2023.

Vil du være med til at præge den pædagogiske retning i en nyopstartet daginstitution, hvor vi har høje ambitioner om at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene? Så er denne stilling måske noget for dig.

I Poppelhuset søger vi en engageret og faglig stolt pædagog til en fast stilling på 37 timer, men timeantal kan forhandles. Arbejdstiderne er skiftende og ligger i tidsrummet kl.6.15-16.45 (kl. 16.00 om fredagen). Vi forventer, at du er i stand til at dække både åbne- og lukkevagter.

Hvem er vi?

Poppelhuset åbnede i oktober 2022, og i løbet af sommeren 2023 vil vi have ca. 65 skønne børnehavebørn i alderen 3-5 år. Vi er i øjeblikket 7 medarbejdere samt en daglig leder, som sammen stræber efter at skabe det gode børneliv igennem nysgerrighed på egen praksis. Vores struktur indeholder små læringsgrupper med samme emne på tværs af stuerne i 6 ugers perioder, samling i mindre grupper, Motorisk Mandag og mulighed for fordybelse i mindre legegrupper. Vi afsætter tid til planlægning og evaluering, da vi tror på, at det skaber det bedste udbytte for børnene. Vi arbejder på at skabe et fælles fagligt sprog, og i efteråret skal vi bl.a. fordybe os i legen, når en forsker vil lave to workshops med vores personalegruppe.

I Poppelhuset har vi flere store lokaler, så børnene kan opdeles i mindre grupper, og vi har en fantastisk stor legeplads, som vi benytter hver dag. Derudover benytter vi nærmiljøet, hvor bl.a. Frisholm skole og Them Hallerne er vores tætte naboer.

Poppelhuset er en del af Daginstitutionen Naturstien, som desuden består af Askehuset, Bøgehuset og Bryrup Børnehus, der blandt andet samarbejder i ledelsesteamet, i forældrebestyrelsen, omkring sammenpasning samt overgange.

Derfor skal du vælge os:

  • Du har mulighed for at præge den pædagogiske udvikling
  • Vi har en positiv og faglig nysgerrig personalegruppe
  • Vi sætter stor pris på humor og mangfoldighed
  • Vi har fokus på arbejdsglæde og trivsel gennem medindflydelse og medbestemmelse
  • Vi har fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem bl.a. planlægning og evaluering af pædagogiske forløb ud fra SMTTE-modellen
  • Vi har gode fysiske rammer og en dejlig naturskøn legeplads
  • Vi har spændende og afvekslende arbejdsdage
  • Vi har et tæt forældresamarbejde og en engageret forældregruppe

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Vi søger en pædagog, der:

  • Er fagligt velfunderet, og som kan bidrage med faglige perspektiver til de opstarts- og udviklingsprocesser, som vi er i gang med
  • Tør undre sig over egen og andres praksis
  • Kan arbejde systematisk med planlægning og dokumentation af den pædagogiske praksis
  • Kan arbejde med SMTTE-model, læreplanstemaer, sprog- og trivselsvurderinger
  • Kan skabe tryghed, ro og nærvær
  • Kan kommunikere tydeligt og anerkendende med børn, forældre og kollegaer
  • Er dygtig til IT – herigennem Office pakken, Aula m.v.
  • Er velformuleret både verbalt og skriftligt
  • Mestrer tværfagligt samarbejde
  • Er tydelig i egne holdninger og åben over for andres holdninger
  • Kan lide at tage initiativ og ansvar
  • Er fleksibel og omstillingsparat

Har ovenstående vakt din interesse, så skynd dig at sende en ansøgning.

Tiltrædelse 1. august 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder i Poppelhuset Pia Bech Pedersen på tlf. 2933 6779. 
 
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet. Samtaler afholdes løbende i tidsrummet kl. 9-16.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Frisholmvej, 18, 8653 Them

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/paedagog-til-poppelhuset/5ak0ri/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834134

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet